31.7.12

My weakness is wearing too much leopard print


Okay, det passer ikke helt. Men i øjebikket har jeg virkelig lyst til det. Kunne iføre mig leopard fra top til tå - og de her leggins er absolut en god start. Jeg har længe ledt efter nogle pæne leopard bukser, og selvom de her ikke er helt perfekte, så er de et godt alternativ i mellemtiden. Faktisk er det ikke rigtig bukser, men nærmere leggins - de er fra H&M og kostede kun 99,-. Jeg har lidt et outfit med dem planlagt oppe i mit hoved, så det får i nok af se på et tidspunkt. Derudover købte jeg denne her bluse fra H&M Trend, som var sat ned til 50,- ryggen er transperant, og faktsik ret pæn. Derudover købte jeg en bikini top, da stort set alt badetøj var sat ned til 20,-

//Kiki

30.7.12

When in doubt, wear yellow


Et andet af mine outfits fra Egypten. Beklager kvaliteten på det øverste, men det kom med i mangel på bedre.
Jeg var lige et smut i H&M i dag, hvor jeg kom hjem med et par ting, som i får at se en af dagene.

T-shirt - H&M, shorts - Levi's, sko - Coach, clutch - Mulberry, ur - Marc by Marc Jacobs.

//Kiki

29.7.12

den kvinde

Enough said...

28.7.12

sometimes I wish the aliens would abduct me, and crown me as their leader


Min fantastiske nye jakke fra Zara, købt på deres hjemmeside på udsalg - 229,- var prisen og jeg var solgt.. Jakken var ihvertfald. Elsker den allerede og har derfor brugt den ivrigt siden jeg modtog den. Jeg har længe ønsket mig en læderjakke i samme snit, men da jeg så den i sølv kunne jeg ikke have været meget mere tilfreds.

//Sille

24.7.12

dagens og have-soiree



Kiki og hendes søster, holdt havefest i anledning af deres forældres ferie-holden. Det udnyttede vi selvfølgelig til at dresse op og fyre den af med nogen dagens billeder, inden gæsterne kom. Inden da, havde vi ligget i deres have og tannet hele dagen, inden vi grillede lækker mad. Sommeren er endelig kommet og det kan bestemt mærkes! D. 4 august tager vi begge med hele vores vennegruppe en uge i sommerhus, hvor der jo er en hel masse anledninger til dagens m.m

Kiki: Sko - Coach, Shorts - Levi's, Bluse - Acne, Vest - Topshop, Halskæde - eBay, Ringe - Line&Jo

Sille: Sko - Aldo, Shorts - H&M, Bluse - Monki, Jakke - Zara (separat indlæg følger snarest), Neglelak - Chanel "April"

//Kiki og Sille


23.7.12

spikes once again


Disse babies lå pænt og ventede på posthuset da jeg kom hjem fra Egypten, og hold nu op, hvor jeg synes de er lækre! Jeg havde længet kigget efter dem, men de var konstant udsolgt i min størrelse, så da jeg endelig så de var kommet på lager, gik der ikke mange sekunder før, at de var på vej hjem til mig. Jeg synes de et ret fint alterntiv til Christian Louboutins orginale sko, som desværre er langt over mit budget.

Skoene er fra Nelly Trend og koster 399, de kan findes her i 6 forskellige farver.

//Kiki

22.7.12

dagens



Et af de outfits, som jeg havde på i Egypten en af afterne. Jeg synes selv, at nederdelen, som jeg viste i et tidligere indlæg, er ret fin. Jeg fik den til ca. 30,-, da den er købt på udsalg i H&Ms børneafdeling. Basic t-shirten er ligeledes fra H&M, fra deres basic-line og jeg har den efterhånden i fire farver, da den er super god kvalitet til kun 79.95
Jeg har forresten købt noget ret pænt, som i får et indlæg med en af dagene.

t-shirt - H&M, nederdel - H&M, sko - Nike, clutch - Mulberry

//Kiki.

21.7.12

Paris-Guide

Det bliver et langt og nørdet indlæg, til læsere der er interesseret specifikt i information og gode råd om at være turist i Paris. Alle er selvfølgelig velkomne til at læse med, men nu er i advaret. Til hurtig update; min kæreste og jeg besøgte fra d. 2-6 juli byen, og i disse tre dage oplevede vi en masse seværdigheder, shoppede (vintage blandt andet) og spiste mad (den bedste). Det skal lige nævnes at jeg ikke vil komme synderligt meget ind på de gængse seværdigheder i Paris, så som Eiffeltårnet og Triumphbuen, da det selvfølgelig er steder man skal besøge, hvis ikke man har været i byen før. Det er meget turistede og ikke særlig interessante områder ellers. 

Spisesteder:

Julien
16, rue Fauboug St. Denis, 10. arr. (01 47 70 12 06).

Brasserie Flo
7, Cour des Petites Écuries, 10. arr. (0147 70 13 59). 

La Coupole
102, Bld. Montparnasse, 14. arr. (01 43 20 14 20). 

Bofinger 
5-7, Rue de la Bastille 4. arr. (01 42 72 87 82) Helt klart det bedste hvis man ønsker ægte fransk mad i fantastisk autentiske omgivelser. 

Det er alle forholdsvis dyre brasserier; dvs. de har åbent hele tiden, men bordbestilling er alligevel nødvendig.

Chez Georges 
1, rue du Mail, 2. arr. (01 42 60 07 11). Deres søtunge er helt fortryllende. Også her er bordbestilling absolut nødvendig. Tæt ved Place Victoire, metro Bourse.

En ganske særlig restaurant (vest for Triumfbuen) er:

Le Relais de Venice; (Også kaldet l’entrecôte – men pas på!) Der er mange andre restauranter i Paris, som også kalder sig l’entrecôte, og de er ikke umagen værd.
271, Boulevard Pereire, 17. arr.
Tel : 08 26 10 10 67

Her kan man ikke bestille bord, men må vente til der er plads. Det går som regel temmelig hurtigt, og man kan ikke ”dvæle” ved maden. Konceptet er enkelt: Én forret (salat), én hovedret (Entrecôte med en fantastisk sauce og jordens bedste pommes frîtes), og et meget langt dessertkort. Prisen er lav – kvaliteten i top. En lidt lang spadseretur… Kom kl. 19:30. Så er køen kortest.

Til frokost:

Au Sauvignon på hjørnet af rue de Sèvres og rue des Saints Pères. Travl lille café med fremragende sandwich og store vine, serveret glasvis. (6. arrondisement). Deres Puligny-Montrachet (hvid) er ikke mindre end fantastisk.

En tilsvarende café ligger Pont Neuf lige ved Place Dauphine (måske hedder den Henri Quatre…). God vin og gode sandwich. I kommer til Pont Neuf ved at gå ad Bld. St. Michel helt ned til Seine.


Seværdigheder:

Dem kan I jo selv finde. Men Musée Gare d’Orsay er flot, hvis man ellers er til impressionister.

Jardin de Luxembourg (Luxemborg-haven). Hyggelig have i godt vejr. Her slapper man af…

La Grande Mosquée de Paris:
Dette her opleves ikke af alle turister, men den er turen værd:
Rue Geoffroy St-Hilaire
Tlf. : +33 1 43313820
5. arrondissement. Metro: Place Monge

Den største moské uden for den arabiske verden. Der er rundvisninger, man kan spise frokost (arabisk), og her smukt og roligt.

Mit foretrukne kvarter er, sammen med Marais-kvarteret, St. Germain des Près. Rue de Buci er en fremragende indkøbsgade, hvad angår fødevarer, og hele kvarteret er fyldt med modebutikker. De bedste! Hvis man har lyst til at betale overpris for en kop kaffe, er Café deux Magots en fantastisk café med megen gadeunderholdning.

Kvarteret mellem St. Sulpice Kirken, og rue du Four er også værd at se. Masser af OK restauranter og spændende butikker.

Montmartre kan være et helvede. Men stå af på metro Abesse og gå en tur ad rue Lépic. Dér kan man få gode og smukke oplevelser. (18. arr.). Hvis I er til det ”etniske” Paris, så stå af på Barbès-Rochechouart. Her holder alle minoriteterne til. Afrikanerne især.

Latinerkvarter (5. arr.): rue Mouffetard er vidunderlig. Masser af torvehandel og små, gode spisesteder. 

Nôtre Dame skal naturligvis opleves, og det skal resten af øen også. Îles saint Louis lige ved siden af er også et åndehul. Og hvis I kommer der om aftenen, kan I se folk danse tango på kajen ved Seinen øst for øen.
Tæt ved Notre Dame ligger en lille og speciel boghandel; Shakespeare and Company hedder den. Den skal ses!
Adressen: 37, rue Bucherie 75005

Marais: Det ”nye” kvarter i Paris (det er faktisk det ældste). Her ligger Picasso museet, som skal ses. Og hele bydelen er mere eller mindre præget af det jødiske mindretal. (Kom ikke om lørdagen, hvor alt er lukket). (4. arr.). Udgangspunktet kan være Centre Pompidou (metro Châtelet), og så østpå ad rue des Francs Bourgois. Man ender på Place des Vosges, som er kendt for at være en af Paris arkitektoniske mesterværker. I Marais kan man shoppe vintage til den helt store guldmedalje. Blandt andet ligger der en vintagekæde bestående af tre butikker alle kaldet Freepstar. Google evt. for adresser. Jeg vil dog sige at når man er vant til Københavns velsorterede og overkommelige udvalg, skal man væbne sig med tålmodighed og findelyst, da det som regel er én blandet landhandel af varer i meget små tætpakkede lokaler. Men skattene kan og vil findes! 

Det var den Paris-guide jeg kunne tilbyde. Meget præget af spisesteder og ikke særlig shoppeorienteret. Det er svært at give råd til gode shoppegader osv, da Paris jo er verdens modehovedstade er de gode butikker spredt over hele byen, men de er heldigvis svære at overse. 

//Sille

20.7.12

fuck


Vi fandt billederne af H&M's aw12 kollektion på blameitinfashion's blog som du finder her. Det er jo så gudesmukt. Faktisk så smukt at vi ringede, mailede og sendte brevduer til H&M for at finde ud af præcist hvornår hele kollektionen rammer butikkerne rundt om i landet, og venter spændt på svar, så vi kan overnatte ude foran forretningerne, med bål og soveposer natten før. (bemærk; stærkt overdrevet)


Vi vender tilbage med nyt, så snart duerne lander - vi har nemlig også forespurgt billeder - man er vel fræk. 


//Kiki og Sille

næste gang

Untitled #7

Det her skal jeg have på næste gang jeg skal til en stor fed fest. Bare uden kjolen og øreringene. Jeg har nemlig lige købt stilletterne på udsalg fra Zaras hjemmeside.

Sko - Zara, Kjole - Michael Kors, øreringe - DanniJo (who else)

//Sille

19.7.12

back home


Så er jeg hjemvendt igen efter en uge med sol, strand og snorkling. Vi var i en lille by, Taba, som er et af de flotteste steder jeg har snorklet, på trods af, at jeg har snorklet flere steder i Thailand og Egypten. Jeg har taget et par outfit billeder, som selvfølgelig kommer på bloggen i løbet af de næste par dage, men ville lige tjekke ind med lidt billeder af de flotte omgivelser. 

// Kiki. 

18.7.12

That Paris exists and anyone could choose to live anywhere else in the world will always be a mystery to me.















En brøkdel af de billeder vi tog, beklageligvis med iPhone, i Paris for et par uger siden. En blandet landhandel med noget af maden (åh maden...), mig, Louvre, Luxembourg haven, Moskeén i Paris og lidt til. Jeg håber i bærer over med billedkvaliteten og mangel på samme. Jeg ville elske at lave en Paris-guide hvis nogen er interesserede?

Man bliver aldrig færdig med den by...

//Sille

17.7.12

åh nej.....


I undrer jer sikkert over den helt utænkelige kombination af den negative overskrift og det fantastiske ovenstående billede... men det kan jo forhelvede (undskyld sproget) ikke være rigtigt at jeg skal bruge alle mine sparepenge på Anna Dello Russo X H&Ms accessories. Men hvis kollektionen er bare en brøkdel så smuk som billedet røber, er jeg solgt til stanglakrids d. 4 oktober, hvor kollektionen lander i butikkerne verden over. Der er sikkert en del af jer, for hvem det her er gamle nyheder, da H&M allerede offentliggjorde samarbejdet i marts... Nå, men nu er ekstasen altså hermed givet videre, så i kan gå rundt og glæde jer over noget andet end det danske (læs: OG svenske) sommervejr kalder på sygdom, store trøjer og længsel efter varmere himmelstrøg...

Og så til en ikke-moderelateret opdatering privat-fronten; jeg ligger nu og venter på min syge kæreste vågner, så jeg kan tvinge noget twilight-obsession ned i halsen på ham. Jeg kom hjem fra Sverige igår, hvor jeg blandt andet købte et ret fantastisk stykke beklædning som i nok skal få en røvfuld blogging om, da jeg har noget promotion af en svensk designer jeg skal have gjort mig. Kiki er i Ægypten til imorgen, hvor jeg glæder mig til at se hende (og hendes søsters) søde ansigt(er). 

Hvis i stadig, efter dette lange indlæg, læser med håber jeg, at det er fordi i er bare en smule intereserrede i vores blog. OG netop derfor er det jer, jeg skulle have fat i! Der er blevet forespurgt et personligt indlæg omkring vores privatliv. Men det ville være fedt at høre hvilke emner, i kunne tænke jeg vi belyste. Så kommenter endelig. 

TAK fordi i læste med.

//Sille





10.7.12

papegøjer m.m







Disse fantastiske (hvis jeg selv skal sige det) ting, købte jeg (blandt andet (paranteser fremmer forståelsen)) da jeg i sidste uge var i Paris med min kæreste. Skoene fik jeg til 60 € og jeg kan faktisk ikke huske hvad bukserne kostede, men på udsalg dét var de! Jeg købte desuden også en ting fra h&m, som jeg glæder mig til at vise jer. Dog tager den sig bedre ud som outfit-post - så den får i senere. Hvad i også kan glæd jer til, er iPhone-billeder fra min tur til Paris, som kommer ligeså snart min kære rejsemakker kan overskue at sende billederne til mig... hmm. Lige nu er jeg på vej ud af døren, for jeg skal nemlig med min familie til vores hus i Sverige, hvor der desværre, IKKE er internet, mobilsignal og ikke desto mindre dårlig blogger-sfære... Vi blogges når jeg kommer hjem.

//Sille

9.7.12

dagens


Et lynhurtigt dagens, som faktisk er fra i går, hvor det endelig var bare lidt sol i Danmark.
Det bliver nok et af de sidste indlæg fra min side af, da jeg rejser afsted en uges tid fra på onsdag. Jeg ser lige, om jeg ikke kan få tid til at planlægge et par indlæg på trods af mit pakke-helvede i morgen.

Bluse - H&M Trend, Shorts - Levi's vintage, sko - Nike Air Max, solbriller - ray-ban

//Kiki

5.7.12

DIY converse


Et par billeder af mit lille projekt - jeg synes egentlig, at resultatet er ret godt taget i betragtnign af, at jeg super dårlig til stort set alle kreative ting.
Jeg fandt et par gamle converse, som har ligget bagerst i skabet i en evighed og gik ellers i krig. Jeg syens dog, at det er pænest med nitter på begge sider af skoen, så jeg må vente til jeg får en ekstra pose hjem med at få dem rigtig i brug. På det nederst billede, ses også min venindes resultat, som er magen til dog med et par korte converse.
Nitterne er købt på eBay til ca. 20,- for 200 stks. og måler 0,8 cm.

Hvad synes i?
//Kiki