17.7.12

åh nej.....


I undrer jer sikkert over den helt utænkelige kombination af den negative overskrift og det fantastiske ovenstående billede... men det kan jo forhelvede (undskyld sproget) ikke være rigtigt at jeg skal bruge alle mine sparepenge på Anna Dello Russo X H&Ms accessories. Men hvis kollektionen er bare en brøkdel så smuk som billedet røber, er jeg solgt til stanglakrids d. 4 oktober, hvor kollektionen lander i butikkerne verden over. Der er sikkert en del af jer, for hvem det her er gamle nyheder, da H&M allerede offentliggjorde samarbejdet i marts... Nå, men nu er ekstasen altså hermed givet videre, så i kan gå rundt og glæde jer over noget andet end det danske (læs: OG svenske) sommervejr kalder på sygdom, store trøjer og længsel efter varmere himmelstrøg...

Og så til en ikke-moderelateret opdatering privat-fronten; jeg ligger nu og venter på min syge kæreste vågner, så jeg kan tvinge noget twilight-obsession ned i halsen på ham. Jeg kom hjem fra Sverige igår, hvor jeg blandt andet købte et ret fantastisk stykke beklædning som i nok skal få en røvfuld blogging om, da jeg har noget promotion af en svensk designer jeg skal have gjort mig. Kiki er i Ægypten til imorgen, hvor jeg glæder mig til at se hende (og hendes søsters) søde ansigt(er). 

Hvis i stadig, efter dette lange indlæg, læser med håber jeg, at det er fordi i er bare en smule intereserrede i vores blog. OG netop derfor er det jer, jeg skulle have fat i! Der er blevet forespurgt et personligt indlæg omkring vores privatliv. Men det ville være fedt at høre hvilke emner, i kunne tænke jeg vi belyste. Så kommenter endelig. 

TAK fordi i læste med.

//Sille





3 kommentarer:

  1. Læser stadig ivrigt med på jeres lækre blog!
    I virker også begge som nogle skønne piger, med fantastisk fed smag.
    Jeg ville godt vide i bund og grund mere om jer :-)
    Jeg ved at i har sagt(skrevet) at i ikke vil komme dybt ned i jeres privatliv -og respekterer det fuldt ud!
    Men i siger jo i går på gymnasium, hvilken linje, og hvad vil i efter gymnasiet,,, sådan nogle fremtidsplaner og/eller store drømme.
    Kunne også godt tænke mig at vide lidt om søskende, har i nogle og andre ud over Kiki´s søster?
    Kærester, fritidsjob, og ligesom den dille der kører i blogland, om de der sjove små ting om jer selv, som bare lige falder jer ind.
    Og som en sidste ting kunne jeg også godt tænke mig at vide hvilke blogge læser i selv? :-)

    -Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria!
      Tusinde tak for din kommentar, det er en del lettere, at starte på sådan et indlæg når man har et udgangspunkt. Vi går straks i gang med at planlægge et indlæg, som tager udgangspunkt i dine spørgsmål, og udgiver det mens vi er i sommerhus i næste uge!

      //Kiki

      Slet
  2. Det lyder super lækkert! -glæder mig allerede ;-)

    -Maria

    SvarSlet