18.8.12

et lille mirakel


Ja, det er hvad jeg synes den her frækkert er. Et m.i.r.a.k.e.l. En af mine veninder havde den med i sommerhuset og jeg prøvede den første gang en dag vi skulle i byen. Det er en farvet dagcreme, og har åbenbart vist sig på Go'Morgen Danmark, hvor deres skønhedsekspert også roste den til skyerne. Jeg købte den i Matas på tilbud til 53,95 (lidt skæv pris, men jeg sparede 40 kr, og så kan de skarpe jo regne dén ud). Den fungerer en smule som en foundation, men dækker ikke helt så godt. Men den gør ens hud mæt af fugt og gør den mere ensartet at se på - dog uden at lægge tungt på huden, så den kan ånde. Den er perfekt hertil sommer, at supplere med lidt rouge og mascara.

Dette er (tro det eller ej) ikke et sponsoreret indlæg, for så indflydelsesrige er vi dog ikke (endnu, hæhæ). Men jeg ville bare lige dele et lille tip, som egentlig ikke er i tråd med temaet på resten af bloggen.

//Sille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar